FlexTrafik involveret i glatføreuheld

Det sidste døgn har Vejdirektoratet sammen med politiet advaret danske bilister om glatte veje, men det er alligevel gået galt mange steder i Danmark

Det er blandt andet sket for en FlexTrafik-chauffør, som på grund af det glatte føre har mistet herredømmet over sin minibus og sammen med passagererene er skredet ud fra en landevej og ned i en grøft.

I forbindelse med uheldet er både politiet sammen med en ambulance og en akutlægebil rykket ud til stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses uheldet og nogle af udrykningskøretøjerne

Hændelsen er sket på Tingvejen/Rute 30, der ligger mellem Starup og Esbjerg, hvor Presse-fotos.dks udsendte også er til stede.

“FlexTrafik-køretøjet er gledet ned i grøften. Der er ikke umiddelbart sket personskade,” siger vores udsendte i den forbindelse.

Køretøjet har sat sig fast i grøften og har behov for vejhjælp for at komme videre.

Derfor har FlexTrafik sendt en ny minibus til stedet, som passagererne er blevet forflyttet til.

I en mindre periode har et spor på Tingvejen været afspærret, men vejen er nu genåbnet.

Meget værre gik det tidligere samme dag, da en bil og en lastbil kørte sammen. En yngre mand har mistet livet.