Flere biler hamrer sammen: Bilist brækker knogler

Tre ambulancer er rykket ud til et landevejssammenstød, hvor mindst en bilist har brækket knogler

Tre biler står tilbage med store materielle skader efter et sammenstød fredag eftermiddag.

Politiet har modtaget anmeldelsen om uheldet klokken 15.03, og kort efter var flere udrykningskøretøjer fremme herunder brandbiler, politi og ambulancer.

“Der er tre biler impliceret. En person har fået brud på benet, og de andre har fået småknubs. Der er tre ambulancer fremme på stedet,” siger vagtchef ved Sydøstjyllands Politi Morten Jessen til JydskeVestkysten.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her er to af de involverde parter

Uheldet er sket på Ribe Landevej mellem Hejnsvig og Grindsted.

I en periode efter sammenstødet har vejen været afspærret i begge retninger under oprydningsarbejdet.

Men kort efter klokken 16.00 kunne der igen åbnes for færdsel.

Sydøstjyllands Politi har endnu ikke oplysninger om, hvorfor uheldet er sket.

En 28-årig kvinde er blevet angrebet af en mand på 45 år. Det voldsomme overfald talte blandt andet stik i hovedet med en knust flaske og et kvælningsforsøg.