Flammer raserer familiehus

Flammerne raserer, og tyk, sort røg siver ud af bygningen

Det er synet tidligt fredag aften på Barkemosevej i Øster Stillinge ved Slagelse, hvor et hus står i brand.

Brandvæsenet har modtaget anmeldelsen klokken 16.34 og var kort tid efter i flere køretøjer på adressen.

Ved ankomst er røgdykkere indsat for at bekæmpe flammerne, og det har ikke taget længe, før brandfolk har fået kontrol over situationen.

Ifølge den indledende anmeldelse foregår branden i stuen, og alle personer er ude af bygningen.

Presse-fotos.dks udsendte oplyser, at det lykkedes brandvæsenet at inddæmme flammerne, så branden ikke spredte sig til øvrige etager af huset.

“De er nu ved at ventilere ejendommen,” lyder det.

På nuværende tidspunkt er brandårsagen ikke kendt.

SE OGSÅ: TERRORALARM PÅ SKOLE: LÆRER OG ELEVER BARRIKADERER SIG