Facebookopslag til hundemishandling

Facebookopslaget er lagt op i Åbyhøj-gruppen – du kan læse det uredigeret her:

DET HER SKAL STOPPES!!! ( delt fra gruppen Åbyhøj) Åbyhøj 🌳 Dyremishandling i parken 💔

Håber opslaget er ok, er lige blevet medlem af gruppen, for at prøve at hjælpe en stakkels hvalp med en grim skæbne.

Jeg gik tur med min hund i parken ved 17 tiden i dag og oplevede en ung mand mishandle sin lille hvide hvalp på mest frygtelige vis. Han kastede den ned i jorden flere gange og var utroligt voldelig mod den, den skreg højlydt og var tydeligt ekstremt bange for ham. Den kunne næsten ikke gå, og den så ud til at være meget undervægtig.

Vi var flere vidner, som alle stoppede chokeret op med vores hunde og observerede – han blev meget aggressiv, da en anden ung pige og jeg forsigtigt prøvede at sige noget til ham.

Jeg var alene og meget berørt af situationen, så turde ikke gøre mere – og skriver et anonymt opslag for at være på den sikre side af samme årsag. Har kontaktet dyrenes beskyttelse, som ikke kan gøre noget uden en adresse på manden.

Fik taget et diskret billede, og jeg håber, at nogen kan genkende ham eller hunden og give et prej om en bopæl? Alternativt være opmærksomme, hvis I selv ser dem her i Åbyhøj.

Manden var som sagt enormt aggressiv, så jeg opfordrer på ingen måde til at konfrontere ham el. lign.

Håber virkelig, at vi i fællesskab kan hjælpe den stakkels hund.