En 41-årig mand har via sin advokat lørdag ved Retten i Glostrup erkendt sig skyldig i manddrab og i grov vold efter overfald på psykiatriafdeling.
Manden selv sidder i midten af retslokalet iført Kriminalforsorgens karakteristisk blå fangedragt.
Han sidder foroverbøjet med albuerne på låret og hovedet mellem armene.
Anklager Peter Rask har indledningsvist fortalt, at der er rejst sigtelse for drab og drabsforsøg.
Den dræbte er en kvinde, hun var mandens behandler. Hun blev stukket i halsen og i maven. Hendes skader var så alvorlige, at hun afgik ved døden.
– Det var meningen, at hun skulle dø, lyder det fra den 41-årige mand.
Han vil dog gerne svare på anklagerens spørgsmål, og det kommer til at foregå i et åbent retsmøde.
Anklager Peter Rask argumenterede for, at retsmødet skulle holdes i lukkethed, men det ville dommeren ikke gå med til.
Ifølge BT har manden fortalt i retten, at den dræbte kvinde ville ødelægge hans behandling, og derfor skulle hun dø.
“Jeg var nødt til det. Hun var der kun for at provokere og ødelægge min behandling. Hun gad ikke gå på pension,” skriver mediet.
En anden kvinde blev stukket i armen og fik overfladiske skader.
En anden mand blev stukket i lungen og milten. Han er indlagt, og politiet har endnu ikke haft mulighed for at afhøre ham.
Den 41-årige mand har gentagene gange fortalt, at han er meget syg og at han har ødelagt sit liv.
“Jeg kan ikke mere. Jeg har ødelagt mit liv. Jeg er ked af det. Jeg har oplevet meget lort. Jeg kan ikke mere,” sagde han ifølge BT.
Opdateres…