“Larven fra helvede” stormer frem i det danske land, og flere voldsomme billeder af folk, der er kommet i kontakt med larven, er kommet frem. Men en kendt TV-vært giver ikke meget for det.
“Larven fra helvede ikke er værre end en brændenælde”.
Sådan lyder den kontante melding fra en af Danmarks mest kendte tv-værter og naturformidlere, der nu for alvor træder ind i debatten om den meget omdiskuteret helvedslarve.
Han mener, at debatten er gået for vidt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

“Altså, hvad foregår der? Vi har formået at piske en stemning i vejret for noget, som i princippet kunne være en brændenælde”, siger Sebastian Klein til DR.
Han mener, at medierne har formået at give et helt forkert billede af, hvor farlig helvedeslarven i virkeligheden er.
“Generelt vil jeg sige, at frygten jo er overdrevet i forhold til truslen, uddyber han om mediernes dækningen af larven fra helvede”.
Mange løsninger
Der er kommet mange bud på, hvordan “larven fra helvede” kan bekæmpes på bedste vis.
Blandt andet mener Jacob Jensen, der er chef for naturafdelingen i DOF BirdLife, at løsningen ikke behøver at være besværlig.
“Flere af vores typiske havefugle er standfugle. De er altså i Danmark hele året. Hvis man sætter redekasser op, vil de være lige i nærheden af haven eller den lokale park – også i yngletiden, hvor de ellers somme tider søger lidt længere ud i for eksempel skoven. Dermed kan de æde løs af egeprocessionsspinderens larver, allerede når larverne dukker op”, siger Jacob Jensen.
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Samtidig har man i Holland gjort sig helt nye erfaringer med en helt ny type våben.
For den hollandske by med omkring 85.000 indbyggere har siden 2020 benyttet en biologisk bekæmpelsesmetode, hvor såkaldte nematoder – mikroskopiske rundorme – sprøjtes op i egetræerne om natten i den periode, hvor larverne klækkes.
Metoden fungerer kun i mørke, da nematoderne er følsomme over for ultraviolet lys.
Når de rammer larverne, trænger de ind i dem og bekæmper dem indefra.
Samtidig bliver de larver, som overlever og udvikler de sundhedsskadelige brandhår, fjernet.
Men uanset hvordan larven fra helvede – eller egeprocessionsspinderen – skal bekæmpes, så mener Sebastian Klein, at folk skal stoppe med at kalde larven dens øgenavn.
“Det er simpelthen det tarveligste navn at give et dyr”, siger han til DR.
Han vil dog ikke give et bud på et alternativt navn til larven.
