Selvom Vingegaard er lige efter Pogacar, er han nok ikke særligt presset, mener ekspert
Hvis man har set Tour de France, så ved man, det er svært at komme uden om særligt én rytter, Pogacar.
Og selvom Vingegaard fortsat ser ud til at være første udfordrer til den gule trøje, så er det ikke sikkert, at der bliver skelet meget over skuldren fra førerrytteren. Det er analysen fra Oliver Naesen, som til daglig kører for Decathlon, men i anledning af Touren podcaster for HLN, som EB.dk har citeret.
Om episoden, hvor Isaac del Toro og Tadej Pogacar ruller af, efter sidstnævnte smadrede de andre på Tourmalet-etapen, laver Naesen nemlig denne analyse:
“Da jeg så det, tænkte jeg, at kampen er ovre. Pogacar tænker ikke engang på Vingegaard, tror jeg,” siger Naesen i podcasten.
Tadej Pogacar endte med at sætte Vingegaard og resten af konkurrenterne godt og grundigt på plads.
Det betyder, at han nu har mere end to og et halvt minut ned til danskeren her på Tourens første hviledag. En historisk stor føring, som ikke er set så stor på dette tidspunkt i mere end to årtier.
Forspringet, som Pogacar tager med sig i hviledagen, er hentet i Pyrenæerne, og det undrer Oliver Naesen, at han tog så meget tid.
“Jeg tænkte, at han gerne ville være stærkere på Tourmalet, men at han ‘bare’ ville vinde i en spurt. Det er en stor udfordring at køre alene så længe igen, og man stiller sig spørgsmålet: Hvorfor?”
“Men så igen, hvorfor ikke, hvis det føles ens at køre alene ude foran, som det gør at sidde på hjul af dine hjælperyttere”, siger en tydeligt imponeret Naesen.