Trump med opsigtsvækkende melding: USA vil styre verdens vigtigste oliestræde

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Donald Trump kommer nu med en opsigtsvækkende udmelding midt i den voldsomme og eksplosive konflikt mellem USA og Iran.

Den amerikanske præsident siger, at USA sandsynligvis vil overtage kontrollen med Hormuzstrædet – en af verdens absolut vigtigste sejlruter – og samtidig kræve betaling for at beskytte den.

“Vi vil beholde strædet, og vi vil sandsynligvis styre det. Vi vil blive strædets vogter. Måske vil vi kalde det strædets skytsengel – og vi bør blive kompenseret for det,” siger Trump i et telefoninterview med Fox News.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Trump vil have kontrollen over Hormuzstrædet. Og han vil have penge for, at skibe kan passere. (Arkivfoto: TheWhiteHouse.gov)

Hormuzstrædet er helt afgørende for verdens energiforsyning. Omkring 20 procent af al olie- og gaseksport i verden passerer normalt gennem det smalle stræde mellem Iran og Oman.

Iran afviser på det kraftigeste

Men Iran afviser blankt Trumps udmelding.

Fra det iranske militærs operative hovedkvarter, Khatam al-Anbiya, lyder det, at USA ikke får lov til at blande sig i kontrollen med strædet.

Beskeden kommer samtidig med, at spændingerne mellem de to lande fortsat er på kogepunktet.

Siden krigen mellem USA, Israel og Iran brød ud, har Hormuzstrædet været centrum for en farlig magtkamp.

Civil skibstrafik blev i praksis lukket efter risiko for angreb, mens både USA og Irans Revolutionsgarde flere gange har hævdet at have kontrol over området.

Det har skabt stor usikkerhed om, hvorvidt verdens vigtigste transportrute for olie overhovedet er sikker.

Trump gør det samtidig klart, at USA ikke har tænkt sig at beskytte strædet gratis.

“Vi kommer til at beskytte det. Vi vil blive betalt for at beskytte det – rigtig mange penge,” siger han.

Ifølge Trump bør andre lande betale USA for indsatsen.

“De andre lande er meget velhavende. De er på vores side, og man kan ikke forvente, at vi gør det gratis,” lyder det.

Samtidig spekuleres der i, om Iran vil indføre afgifter for skibe, der passerer Hormuzstrædet, når den midlertidige aftale med USA udløber – noget USA tidligere har gjort kraftig modstand imod.

Trumps udmelding risikerer nu at skrue yderligere op for spændingerne i et område, hvor én enkelt konflikt hurtigt kan få enorme konsekvenser for både verdensøkonomien og oliepriserne.

Annonce
Annonce
Annonce