Der er sket noget tragisk med en elev på en katedralskole. Eleven blev fløjet med helikopter til Rigshospitalet. Nu kalder politiet det for en ‘tragisk hændelse’.
Tirsdag eftermiddag har Midt- og Vestjyllands Politi modtaget et alarmopkald fra Viborg Katedralskole, hvor der er sket en meget alvorlig hændelse.
Det oplyste politikredsen på det sociale medie X.
‘Vi er tilstede ved Katedralskolen i Viborg i forbindelse med en ulykke, hvor en elev er blevet forbrændt,’ lød det fra politiet, som fortsatte:
‘Vi er ved at klarlægge omstændighederne ved ulykken og har ikke yderligere for nuværende’
Nu melder politiet nyt ud, og det tegner ikke godt.
(Artiklen fortsætter efter billedet)
‘Politiets indledende undersøgelser på stedet peger på, at der er tale om en tragisk hændelse,’ skriver de klokken 16.25.
De understreger, at der ikke er flere personer, der er kommet til skade.
‘Ingen andre end den tilskadekomne var direkte involveret i hændelsen, og den foregik ikke i forbindelse med undervisning’
Den tragiske hændelse er sket, efter at der den seneste tid har været andre ulykker med elever.
Torsdag i sidste uge blev en pige fra 7. klasse på Snejbjerg Skole, der ligger vest for Herning, alvorligt forbrændt efter et fejlslagent fysikforsøg.
Pigen blev efterfølgende lagt i kunstig koma og fløjet til Rigshospitalets brandsårsafdeling. Senere har Midt- og Vestjyllands Politi oplyst, at pigen ikke er i kritisk tilstand.
I begyndelsen af september var der også en alvorlig hændelse. Her kom en 22-årig mand og tre børn til skade ved et kemishow på Tønder Bibliotek.
Der skete en eksplosion under showet, som blev udført af studerende fra universitetet. Den 22-årige, der udførte forsøget, fik skader på begge hænder og blev indlagt på sygehuset.
Aalborg Universitet har siden oplyst, at manden er udskrevet, og at han efter omstændighederne har det godt.
Også tre børn kom til skade ved eksplosionen. De blev ramt af glasskår og kom lettere til skade.
‘Husk, at Offerrådgivningen kan hjælpe, hvis du oplevet noget voldsomt eller chokerende og har brug for at tale med nogen. Offerrådgivningen kan kontaktes på tlf. 116 006,’ skriver politikredsen senere på X.
En ældre mand er netop blevet bragt på hospitalet også. Læs den historie her.