01. dec. 2022 - 15:32

Drabet på Djursland: Mand dømt for bortskaffelse af Franks lig



Torsdag eftermiddag blev der sat et foreløbigt punktum i sagen fra Djursland, hvor Frank Dan Nørgaard Jørgensen blev dræbt i sommers. En 37-årig mand er blevet dømt for at have skaffet liget og offerets bil af vejen.

En opgave, han fik 28.000 kroner for. Det har manden tilstået under retsmødet i Retten i Randers, der har dømt manden til seks måneders ubetinget fængsel.

LÆS OGSÅ: FØRSTE INDRØMMELSE I DRABSSAG: JEG SKAFFEDE BEVISER AF VEJEN

Det vides ikke, hvad manden har fortalt i retten, da retsmødet er blevet afholdt for lukkede døre. Det er dog sikkert, at manden har erkendt usømmelig omgang med lig, bortskaffelse af bevismateriale og ildspåsættelse.

LÆS OGSÅ: DRABSSAG FRA DJURSLAND: OVERRASKENDE UDVIKLING OM DRABET PÅ FRANK JØRGENSEN

Manden har også tilstået at have givet råd om, hvordan liget af Frank Dan Nørgaard Jørgensen skulle pakkes ind i plastik og køres ud i skoven. Udover planlægningen har manden også skaffet bilen, som skulle skaffe liget af vejen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Forlader retten som en fri mand

Den 37-årige har været varetægtsfængslet siden juli, og derfor mener retten, at han har afsonet sine seks måneder, som dommen lyder på. Derfor kunne manden forlade retten som en fri mand torsdag eftermiddag, hvor anklagemyndigheden har frafaldet sigtelsen for manddrab.

Pengene, som manden har fået for at skaffe lig og bil af vejen, måtte han dog ikke tage med sig. De bliver konfiskeret, og manden skal betale 115.000 kroner for den udbrændte bil og sagens omkostninger.

Dagens dom betyder nu, at en ud af de i alt seks mistænkte altså har fået afgjort sin sag.

Der sidder dog fortsat seks personer, som ikke har fået sin dom endnu. De nægter sig alle sammen skyldige i sigtelsen om, at de har dræbt Frank Dan Nørgaard Jørgensen den 14. juli i år i Nimtofte.

LIGE NU LÆSER ANDRE: DANSK TEENAGER HOLDT FANGET I ÅREVIS: FÆNGSEL OG UDVISNING TIL HENDES MOR



ANDRE LÆSER OGSÅ