28. okt. 2023 - 6:49

DMI advarer om mere regn og mulige oversvømmelser



Vandstanden er høj i mange af de danske vandløb på grund af den seneste tids voldsomme nedbør. 

Og med udsigt til mere regn i løbet af weekenden er der derfor risiko for flere lokale oversvømmelser.

Annonce

Det oplyser Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) lørdag morgen.

– Sammenlagt kan der i perioden fra natten til søndag og frem til natten til mandag falde mere end 30 millimeter regn over Vest- og Nordjylland, lyder det.

Vejret skyldes et lavtryksområde lige vest for de Britiske Øer. 

Det ligger stille, men alligevel sender det flere nedbørsområder ind over Danmark fra sydvest.

Annonce


ANDRE LÆSER OGSÅ

VI ANBEFALER