Duoen Ditte Hansen og Louise Mierits er i gang med at lave en film til Netflix. Filmen tager udgangspunkt i en dansk roman.
En dansk roman får snart premiere på verdens største streamingtjeneste.
Det er duoen Ditte Hansen og Louise Mierits, som er i gang med at filmatiserer den danske roman.
Ditte Hansen og Louise Mierits har tidligere haft stor succes med DR-serien Ditte og Louise og har senest gjort sig bemærket i TV 2-serien Dansegarderoben.
Nu indspiller de en film sammen. For første gang.
Duoens debutfilm vil dog tage udgangspunkt i et lidt anderledes projekt, end hvad de før har været vant til.
Ditte Hansen og Louise Mierits skal nemlig filmatiserer en roman af Tine Høeg. Det skriver Netflix i en pressemeddelelse.
Det bliver romanen Sult fra 2022, der bliver filmatiseret.
Kærlighedsdrama på Netflix
Sult er baseret på Tine Høegs personlige erfaringer. Romanen følger Mia, som falder for Emil. Der er dog et problem. Emil har børn fra et tidligere ægteskab.
Parret beslutter sig dog alligevel for at få et barn sammen og må i fertilitetsbehandling, hvilket sætter kærligheden på prøve.
‘Kan kærligheden holde, når kunstige hormoner og skemalagt sex presser deres forhold – og forstand – til det yderste?’, lyder det officielle resumé fra Netflix.
Hovedrollerne bliver spillet af skuespillerne Roselinda Mynster og Joachim Fjelstrup, mens også Magnus Millang, Mille Lehfeldt, Magnus Haugaard, Sara Fanta Traore og Sargun Oshana er på rollelisten.
Magnus Haugaard har blandt andet været med i kortfilmen Skyld fra 2020 og filmen Elsker dig for tiden fra 2022, mens Sara Fanta Traore været med i filmen Viften fra 2023.
Derudover har Sargun Oshana været teaterdirektør på Blaagaard Teater.
Sult får premiere i 2025.
ONP.