07. jan. 2023 - 19:32

Container i boligbyggeri gået op i flammer: “Det er meget normalt herude”



Lørdag aften kørte flere brandkøretøjer til Tybjergparken i Brøndby Strand, hvor en container var gået i brand. Brandvæsnet ankom, da der var en del røg fra containeren, som efter nogle minutter gik i flammer.

Derfor måtte brandvæsnet kalde assistance til stedet, og naboerne, der havde samlet sig ved containeren, måtte søge længere væk.

LIGE NU LÆSER ANDRE: BRANDVÆSENET TALSTÆRKT TIL STEDE – VILLA OVERTÆNDT PÅ FYN

“Nu har jeg boet herude i nogle år og jeg må bare sige, at det ikke er første gang, at det her sker. Herude er det meget normalt, at der bliver sat ild til ting, så brandvæsnet må komme ud og slukke”, fortæller en af beboerne i Tybjergparken.

Brandvæsnet er stadig i gang på stedet, og det kan tage længere tid, før de kan forlade boligkvarteret.



ANDRE LÆSER OGSÅ