Brand i en lastbil nær Aabenraa: Førerhus udbrændt

Der opstod lørdag eftermiddag brand i en lastbil på Bjerndrupvej (Hærvejen) nær Aabenraa.

“Lastbilens førerhus er udbrændt, og lastbilchaufføren fejler ingenting. Kun tre eller fire bigballer er brændt,” udtaler Erik Dall, indsatsleder ved Brand og Redning Sønderjylland til jv.dk

“Vi har slukket branden, og vejen er spærret nu. Vi skal lige have ryddet alt det halm væk, før vi kan åbne igen. Det tager nok en times tid endnu,” siger Erik Dall.