Brand i bygning: To hunde afgået ved døden

To hunde overlevede ikke en brand, der brød ud tirsdag eftermiddag i en bygning på Borupvej i Skævinge.

“Jeg kan bekræfte, at hundene ikke overlevede branden. Desuden var der en person, der måtte til observation for røgforgiftning,” siger pressetalsmanden for Nordsjællands Politi til presse-fotos.dk

Alarmen gik kl. 14.30, men branden er ifølge politiet nu under kontrol, selvom der stadig er lidt røgudvikling.

Brandvæsenets, redningspersonalets og politiets arbejde har ikke givet problemer for trafikken i området.