Bil lander på taget midt på motorvejen

Tirsdag formiddag er der sket et alvorligt uheld på Nordjyske Motorvej fra Randers mod Aarhus mellem <43> Sønder Borup og <44> Hadsten.

En bil og en varevogn er involveret i ulykken, hvor bilen er endt med hjulene i vejret. Der er mange vragdele i det ene spor og redningsmandskabet er hastet til stedet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Derfor er det ene spor blevet spærret, mens der bliver ryddet op ved ulykkesstedet.

Der er ikke nogen tidshorisont for, hvornår der bliver åbnet op igen, ligesom der ikke er meldt ud, om der er tale om alvorlig personskade i forbindelse med uheldet.