Trist nyt for bilejere: Nu stiger prisen på benzin og diesel

Benzin

Den seneste eskalering i konflikten mellem Israel og Iran har nu nået konsekvenser for prisen på benzin og diesel i Danmark.

De danske ejere af benzin- og dieselbiler bliver nu påvirket af konflikten mellem Iran og Israel. Grundet konflikten kan benzinpriserne nu stige i den kommende tid.

Bilejerne har allerede skullet vende sig til at betale mere for benzin og diesel. Nu tyder det på, at der er flere stigninger på vej.

Konflikten mellem de to lande er eskaleret på ny og det gør, at der er udsigter til dyrere benzin og diesel.

Det skriver Reuters.

“Det (stigende priser, red.) skyldes frygten for, at det kan gå værre, hvis Israel angriber Iran. Markedet forsøger at prise ind, hvordan leverancer bliver påvirket af konflikten.

Det siger Ole Sloth Hansen, der er chef for råvarestrategi hos Saxo Bank.

Onsdag i denne uge steg prisen på benzin og diesel markant. Her lød prisen for en tønde Brent-olie på 75,47 dollars.

Dagen inden lå den på 71,23 dollars.

Også prisen på WTI-olie fik et ordentligt nyk opad – Den steg fra 67,68 dollars til 71,8 dollars.

Priserne på benzin og diesel påvirker danskerne

Selvom Iran står for en stor del af olieproduktionen til resten af verden, så er der ikke grund til den helt store bekymring for danskerne – endnu.

Priserne på benzin og diesel vil gå op i den kommende tid, men på nuværende tidspunkt er der tale om mindre prisændringer.

“Benzinpriserne kan måske få et par øre opad, men det er ikke noget, der for alvor slår igennem. Diesellagrene boomer, og der er nok til at klare en krise på kort sigt”, fortæller Ole Sloth til mediet.

Derfor er der ikke udsigter til store ændringer i priserne for benzin og diesel lige nu, men hvis konflikten bliver ved med at eskalere i Mellemøsten, er der risiko for, at bilejerne skal have flere penge op ad lommen pr liter benzin og diesel.

Det er ikke kun oliepriserne, der ændrer sig. For blot et par dage siden meldte Arla ud, at kunderne kan se frem til at betale mere for mælken i supermarkedet.