Barbershop i Jylland gået op i flammer

Sen torsdag eftermiddag rykker politi og brandvæsnet ud til brand i en barbershop i Jylland.

Torsdag den 20. juni klokken 18.40 haster politi og brandvæsnet ud til en barbershop i Jylland. Der har været en anmeldelse om voldsom ild i området.

Barbershoppen har lidt omfattende skader og flammerne har været så voldsomme og kraftige, at zink-tagrenderne er smeltet.

Det oplyser Presse-fotos.dks udsendte, som har været til stede i området.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Frisørskiltet er fuldstændig smeltet.

Branden fandt sted i den lokale barbershop på Nørregade i Bramming, som er en stationsby i Sydvestjylland. Den spredte sig fra barbershoppen, som ligger stueetagen og flammerne fik også fat i førstesalen i bygningen. Branden er startet i en el-tavle.

Barbershoppen ligger i et beboelseskompleks, og der var risiko for, at branden ville sprede sig til naboejendommene. Heldigvis var der ingen til stede i beboelsesområderne, og derfor heller ingen tilskadekomne.

Det oplyser politikommissær Morten Aslev til lokalmediet MigogEsbjerg.

Omkring klokken 21 blev politiet underrettet af brandvæsnet om, at branden endegyldigt var slukket. Brandfolkene lykkedes med at forhindre, at flammerne spredte sig yderligere til de nærliggende nabobygninger.

Årsagen til branden er endnu ukendt, og derfor skal Dansk Brand- og Sikringsinstitut de kommende dage fastslå, hvad der forårsagede branden.

Der har natten til søndag fundet en voldsom brand sted i en lejlighed.