En ung mand er søndag aften blevet stukket med en kniv både i låret og i sin torso.
Knivstikkeriet er sket på Knapmagerstien på Amager.
“Vi fik anmeldelsen om knivstikkeri klokken 20:05. Han er fortsat ved bevidsthed og nu med udrykning blevet kørt på Rigshospitalet,” siger Henrik Brix, vagtchef, Københavns Politi, til bt.dk
Over for presse-fotos.dk uddyber han:
“Vi er i øjeblikket også tilstede på Siljangade, hvor vi har mistanke om, at sporet peger hen.”
Siljangade er en ret lille gade på Amagerbro, hvor en af bygningerne tilhører Hells Angels.