Et ca. 228 meter langt fragtskib, ramte søndag den 20. september en kinesisk fiskekutter. Se det voldsomme sammenstød i videoen øverst i artiklen.
Videooptagelser fra fiskekutteren viser besætningen panikke og råbe, mens fragtskibet styrer direkte mod deres båd, og rammer kutteren i siden.
Fragtskibet var ifølge The Telegraph ved at foretage en overhalende manøvre, da det kolliderede med fiskebåden.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Foto (X.com)
Besætningen klamrede sig efter sammenstødet til gelændere og trapper, mens sammenstødet fik fiskebåden til at snurre rundt, samtidig med at havvand skyllede hen over dækket.
Tykke sorte røgsøjler steg op i luften, mens båden gungrede frem og tilbage, før videoen afbrød.
Der er ikke rapporteret om nogen tilskadekomne, og fiskekutteren fortsatte med at sende et signal, hvilket tyder på, at den overlevede sammenstødet og nåede i havn i nærheden.
Det skriver The Telegraph.
I en udtalelse til de lokale medier bekræftede Panamas søfartsstyrelse, at de har iværksat en undersøgelse af hændelsen.
Singaporestrædet forbinder Malakkastrædet med Det Sydkinesiske Hav og er en af verdens travleste maritime handelskorridorer. Næsten 40 procent af den globale handel fragtes gennem den ca. 114 km lange korridor.