Har du overvejet at blive døbt, men aldrig fået taget skridtet? Så er der mulighed for at gøre det på en lidt mere uformel måde i Aakirkeby.
Efter sidste års gode oplevelse inviterer Aa Kirke til drop-in-dåb. Her kan man møde op uden en forudgående aftale og blive døbt i kirkens rammer.
Arrangementet finder sted den 16. oktober fra klokken 10.00 til 13.00 i Aa Kirke på Storegade 2K i Aakirkeby.
Sidste års arrangement blev ifølge kirken en god oplevelse, og derfor gentages konceptet i år. Kirken håber at se mange mennesker til dåb i løbet af formiddagen.


