16. okt. 2022 - 19:18

Alvorlig ulykke i Ballerup: Tre biler kørt sammen



Der er søndag aften sket en alvorlig færdselsulykke med flere biler i krydset Ballerup Boulevard/Motorring 4.

Københavns Vestegns Politi bekræfter over for presse-fotos.dk, at de er til stede i området, men de har endnu ikke overblik over ulykkens omfang.

“Men området er afspærret,” fortæller vagtchef Brian Holm.

Dette bekræfter politikredsen på Twitter:

“Vi er til stede på Ballerup Boulevard ved afk. fra M4, hvor tre biler er stødt sammen. En person er kørt til kontrol på hospital, Vejen er spærret i retning væk fra KBH. Benyt alternative veje.”

Senere lød det:

“Ved uheldet på Ballerup Boulevard skal der foretages flere undersøgelser, hvorfor der vil være spærret et stykke tid endnu. Søg uden om stedet ad Tempovej, Industriparken og Ring 4”