Alkohol- og narkopåvirket 15-årig stoppet efter biljagt gennem by

En 15-årig dreng ræsede gennem gaderne efter politiet forsøgte at standse bilen. Den 15-årige fulgte ikke politiets anvisninger og i stedet trådte han hårdere på speederen for at flygte fra betjentene.

Det skriver Nordjyske.

Politiet kørte ud til det centrale Aalborg, da en person havde ringet og fortalt, at bilisten foran slingrede. Da politiet havde fundet frem til bilen, forsøgte patruljen at stoppe den unge chauffør, som ikke ville adlyde ordren.

FLERE BRANDKØRETØJER HASTER TIL BRAND I HUS

“Vi signalerede, at vi gerne ville tale med føreren, men det ønskede han ikke og stak af. Vi fik ham så standset på Nyhavnsgade ved Utzon Center”, fortæller vagtchef Lau Larsen til Nordjyske.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Arkivfoto

Da politiet fik standset den unge mand, blev han testet for både alkohol og narko, hvor begge tests viste at være positiv.

Men sigtelserne stoppede ikke ved de positive tests. Han er også sigtet for biltyveri, efter politiet fandt frem til, at bilen var stjålet.

FUNDET DØD PÅ VILLAVEJ: POLITIET MELDER NYT UD

Lørdag morgen har politiet oplyst, at den 15-årige er fra lokalområdet og sammen med ham sad en 17-åig ung mand.

Begge teenagere er blevet overdraget til de sociale myndigheder.