Lørdag morgen har politiet været massivt til stede på Rugvej i Hørsholm, hvor man har fundet en død person. Fundet bliver undersøgt som mistænkeligt dødsfald og nu melder politiet ud med nye oplysninger.
Den afdøde er blevet identificeret som en 27-årig mand.
Flere timer efter udmeldingen om politiets tilstedeværelse på adressen er tre personer blevet anholdt. De anholdte er to mænd og en kvinde, skriver Nordsjællands Politi på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Både hjemmeværnet, Ordenspolitiets Central Udrykningsleder – også kendt som LIMA, en rustvogn fra beredskabet og Falck er kommet til adressen.
NABOER VÆKKET AF BLÅ BLINK PÅ VILLAVEJ
Kort efter ankomsten til villavejen er en bil Audi Q2 blevet kørt fra stedet på ladet af Falcks Autohjælpskøretøj.
Politiet er fortsat på adressen og har nu underrettet den afdødes pårørende.