Advarsel: Fund af colibakterier i drikkevand

Lidt over 600 forbrugere i Brønderslev opfordres til at koge drikkevand, før det bruges, oplyser myndigheder

Der er fundet E. coli- og coliformorme bakterier i drikkevandet fra Øster Brønderslev Vandværk i Nordjylland.

Derfor anbefaler Styrelsen for Patientsikkerhed, at de lidt over 600 forbrugere i området koger vandet, før det drikkes eller bruges til madlavning.

Det skriver Øster Brønderslev Vandværk i et Facebook-opslag.

Her oplyser vandværket videre, at der kan være tale om en prøve, der er blevet kontamineret efter udtagningen.

Vandværket har hastebestilt yderligere vandprøver. De vil blive udtaget mandag eftermiddag, lyder det i opslaget.

Vandværket forventer at modtage svar på de nye prøver tirsdag.

Indtil svaret på de nye prøver foreligger, bør forbrugerne koge vandet i henhold til Miljøministeriets kogevejledning.

Her lyder det, at vandet skal nå en temperatur på 100 grader i et minut, før det må drikkes eller bruges til madlavning.

/ritzau/