51-årig kvinde fundet død: Mand er anholdt!

En 51-årig kvinde blev onsdag formiddag fundet død i sit hjem i Holstebro.

Det skriver Midt- og Vestjyllands Politi i en pressemeddelelse.

Politiet skriver, at sagen efterforskes som et mistænkeligt dødsfald.

LÆS OGSÅ: Stor og mystisk politiaktion: Helikopter til stede – hus spærret af!

En mand er anholdt i sagen. Politiet skriver, at manden og kvinden havde en relation, men oplyser ikke nærmere om den anholdte.

Kvindens pårørende er underrettet.

Politiet betragter dødsfald som mistænkelige, når man ikke umiddelbart kan fastlægge, hvad dødsårsagen er, og når man ikke kan udelukke, at der ligger en forbrydelse bag.