49-årig ramt af bil i København: Nu er han død!

En 49-årig mand er søndag død af sine kvæstelser, efter at han blev ramt af en personbil på Borups Allé i København fredag aften.

“Nu er sagen overgået fra at været en færdselsulykke med personskade til en færdselsulykke med dødsfald, og det vil blive efterforsket hos os,” siger vagtchef hos Københavns Politi, Espen Godiksen, til bt.dk

Efter færdselsuheldet fredag aften blev den tilskadekomne kørt til traumecentret på Rigshospitalet i København. Det er her, han er død af sine kvæstelser.

LÆS OGSÅ: Alvorlig personpåkørsel i København: 49-årig hårdt kvæstet

Politiet mente ikke umiddelbart, at bilisten kunne straffes for påkørslen. Om det stadig er tilfældet, vil vagtchefen ikke udtale sig om. Han henviser til, at sagen er under efterforskning.

Politiet har tidligere fastslået, at bilisten ikke var påvirket og heller ikke havde kørt hasarderet.

De pårørende er underrettet om mandens død.