46-årig kvinde blev anholdt – to gange på samme dag!

En 46-årig kvinde blev tirsdag anholdt to gange – for hærværk og for uorden.

Sydsjællands og Lolland-Falsters Politi skriver i deres døgnrapport, at kvinden først blev anholdt på sin adresse på Nordfalster kl.09.07. fordi hun tidligere på morgenen havde kastet en sten mod et vindue, som smadrede.

Derfor blev kvinden sigtet for hærværk – men løsladt efter endt afhøring kl. 10.37.

Men tirsdag aften skabte kvinden utryghed i Stubbekøbing.

For at få ro på anholdt politiet hende kl. 19.55. Hun blev løsladt anden gang kl. 0.22.