3F demonstrerer mod virksomhed i Helsingør

Fagforeningen 3F demonstrerer fredag morgen mod rengøringsfirmaet Renell A/S.

En del af medarbejderne på Renell A/S er utilfredse med løn- og arbejdsforholdene. 3F er utilfredse med, at Renell A/S ikke vil tegne overenskomst med 3F.

Renell A/S har 900 medarbejdere på landsplan, men de vil kun tegne overenskomst med Det Faglige Hus og Krifa, der i modsætning til 3F ikke er medlemmer af Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH).

3F siger selv, at alle frit kan passere i området, og at demonstrationen desuden er lovligt anmeldt.