Torsdag eftermiddag er der sket et alvorligt færdselsuheld på Hillerrødvej, hvor en 18-årig kvinde og en 23-årig mand var involveret. Nu er kvinden afgået ved døden.
Det skriver Nordsjællands Politi på twitter.
Den 23-årige mand er fløjet til traumecentret på Rigshospitalet, hvor hans tilstand nu er stabil, oplyser politiet.
Uheldet er sket ved frakørslen mod Høbjerg og Rute 19, Tulstrup, hvor vejen var spærret i lang tid. Der er nu blevet åbnet op for trafikken i begge retninger.