Bekymringen i sagen om en 16-årig piges forsvinden er nu så stor, at politiet har valgt at efterlyse hende offentligt med navn og billede
16-årige Josefine er forsvundet.
Politiet efterlyser fredag aften derfor den unge pige i offentligheden i håb om, at man kan komme i kontakt med hende eller personer, der ved, hvor hun befinder sig.
På nuværende tidspunkt ved ingen, hvad der er sket med den 16-årige pige.
(Artiklen fortsætter under billedet)
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser fredag ved 19-tiden, at Josefine er forsvundet fra sit bosted, men man kender ikke hendes videre færden her fra.
Det har vakt bekymring, og derfor efterlyses hun.
‘Vi vil gerne høre fra hende eller om hende,’ oplyser Midt- og Vestsjællands Politi på det sociale medie X.
Hvis du har informationer i sagen, bedes du kontakte politiet på telefon 1-1-4.
Midt- og Vestsjællands Politi oplyser ikke, hvor den unge piges bosted har adresse. Politiet fortæller heller ikke, hvornår hun er forsvundet.