Politiet og beredskabet er rykket massivt ud, hvor en villa står i flammer.
Søndag formiddag er der udbrudt voldsom brand i en bygning og derfor er der mange udrykningskøretøjer på adressen.
Politiet opfordrer alle til at gøre plads til udrykningskøretøjerne og respektere de afspærringer, der er sat op på stedet.
Det skriver Syd- og Sønderjyllands Politi på X.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Vi er til stede på Smedevej i Esbjerg i forbindelse med brand i en villa som er overtændt. Gør plads for udrykningskøretøjer og respekter afspærringer”, lyder det i opslaget.
De mange udrykningskøretøjer kommer til at være på adressen i nogle timer endnu, men politiet kan ikke komme nærmere ind på, om der er tale om personskade i forbindelse med den voldsomme brand.
Der bliver fortsat kæmpet for at få styr på flammer og røg og derfor har politiet ikke mere i sagen på nuværende tidspunkt.
Presse-fotos.dk følger sagens udvikling…





