Massiv udrykning: Kraftige flammer på villavej

Der er udbrudt massive flammer i et skur på årets sidste dag. Derfor er en stor udrykning hastet til stedet og beredskabet kæmper med at få styr på flammerne.

Både politiet, brandvæsenet og Beredskabsstyrelsen er ankommet til en voldsom brand på en villavej, hvor der er udbrudt brand i et skur.

Ved ankomsten til stedet er mandskabet blevet mødt af synet af kraftige flammer på mindst fem meters højde.

Grundet den kraftige brand er Stationsvej i Holme Olstrup blevet spærret.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Der kommer til at gå lang tid, før branden er helt slukket og beredskabet kæmper fortsat med at få kontrolleret flammerne, så de ikke spreder sig til det nærliggende hus.

Det har ikke været muligt at komme i kontakt med Sydsjællands og Lolland Falsters Politi og derfor er det endnu uvist, hvordan branden er opstået.

Der er heller ikke kommet melding om, hvorvidt der er tale om personskade i forbindelse med branden.

Samme eftermiddag er politiet på jagt efter en bil, som har forbindelse til en drabssag. Politiet søger hjælp i offentligheden og håber, at borgerne kan hjælpe i efterforskningen.