Massiv udrykning: Blå blink haster til plejehjem

Politiet, beredskabet og lægebilen er ankommet til et plejehjem, hvor der er kommet melding om røg fra en elevatorskakt.

Mindst fire brandkøretøjer og flere patruljebiler er hastet til et plejehjem i København, hvor man har fået melding om røg i en elevatorskakt.

Beredskabet var hurtigt på adressen og gik i gang med at undersøge meldingen, som hurtigt viste at være mindre alvorlig end først antaget.

Det skriver Hovedstadens Beredskab på X.

(Artiklen fortsætter under billedet)

“Tilbagemelding fra vores indsatsleder på stedet lyder på at der var tale om lidt røglugt fra en elevatorstol. Vi er ved at lave et eftersyn på adressen og forventer at være der en halv time frem.”, lyder det fra operationschefen.

Da der er tale om en institution, hvor der er melding om brand, sender beredskabet og politiet den store udrykning afsted. Det skal sikre at situationen kommer under kontrol og ikke udvikler sig til noget alvorligt, hvor ældre borgere og personale kan komme til skade.

Samme formiddag er politiet rykket ud til en anden alvorlig hændelse. En mand er fundet livløst på en parkeringsplads og der er blevet spærret af i området.