En mand er blevet fundet på en adresse og tre personer er blevet anholdt. De er nu sigtet for at have stået bag volden, som har kostet manden livet.
Politiet rykkede massivt ud, da de fik melding om et mistænkeligt dødsfald på en adresse i Nordjylland. Manden blev fundet omkring klokken 05.33.
Herefter gik en større efterforskning i gang, da den 48-årige blev fundet med skader på hele kroppen.
Det oplyser lederen af politiets efterforskning, vicepolitiinspektør ved Nordjyllands Politi, Frank Olsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)
”De efterforskningsskridt ledte os hurtig frem til en nærliggende adresse i Hadsund, som afdøde tidligere havde befundet sig på sammen med tre personer: to mænd og en kvinde. Og disse tre personer har vi alle anholdt og sigtet i sagen,” siger vicepolitiinspektør Frank Olsen i en pressemeddelelse.
Politiet arbejder lige nu på to adresser i byen. Det ene sted er, hvor den afdøde er fundet mens det andet sted er, hvor man har anholdt de tre personer.
De anholdte er 30’erne, 40’erne og 50’erne, skriver politiet.
Det betyder også, at politiet kommer til at være til stede i hele byen i mange timer endnu. Det kan heller ikke udelukkes, at vil være tale om flere lokationer i byen, som vil blive ransaget.
Politiet kan endnu ikke komme med flere detaljer i forbindelse med den afdøde 48-årige, men efterforskningen er i fuld gang.
Hvis beboerne i byen har set noget mistænkeligt, er de velkommen til at ringe 114 og give politiet informationer.
De pårørende til den afdøde er underrettet.