Butikkerne skruer priserne i bund: Her får du den billigste Lurpak

Lurpak

Lurpak er ofte ‘luksus’-valget, når der skal handles smør til de danske køleskabe. Flere supermarkeder har skruet prisen helt i bund og det kommer kunderne til gode, som både kan handle Lurpak og Kærgården til lave priser i denne uge.

Det er ikke umuligt at finde billigere alternativer, men nu bliver prisen sænket gevaldigt på det populære produkt.

Og det er ikke kun én kæde, der har valgt at sætte Lurpak på tilbud.

Mindst tre supermarkeder frister i denne uge de danske forbrugere til at købe smøren.

Det er Rema 1000, Bilka eller Netto du skal haste imod, hvis du vil have Lurpak til billige penge.

Der er dog en væsentlig prisforskel ved de forskellige udbydere.

Mange penge at spare

De helt store vindere af priskrigen er Bilka og Rema 1000, som lige nu har Lurpak til vanvittige priser. Priserne er skruet så langt ned, at det har været nødvendigt at begrænse antallet af pakker pr. kunde.

Hos Bilka har man valgt at give 6 pakker Lurpak til kunderne, som kan hente det populære produkt til tilbudspris på 7,95 kroner.

Det samme gælder hos Rema 1000, som har sat varen til salg for 8 kroner. Her er det også begrænset til 6 pakker Lurpak pr. kunde.

Hvis du skal handle smør til gode penge, så er det i de to butikker, hvor du skal slå til.

Er i stedet på udkig efter Kærgården, så er der også penge at spare.

Her er det Netto, som løber med ugens supertilbud. Dagligvarekæden har også Lurpak til billige penge, men har valgt at sætte prisen ned på Kærgården.

I denne uge får du Kærgården til kun 6,95 kroner i hele landet.

Butikkerne er også i krig, når det kommer til julemaden. Mindst tre dagligvarebutikker har skruet prisen i bund på flæskesteg, hvor kunderne kan spare mange penge.