En 56-årig mand lærte på den hårde måde, at trusler i kommentarspor på sociale medier også kan have konsekvenser.
“En kugle for panden”.
Sådan skrev en 56-årig mand på facebook under valgkampen tidligere i år på et Facebook-opslag fra Peter Kofod fra Dansk Folkeparti.
Peter Kofod skrev den 5. marts: “Lars Løkke vil udelukke DF fra en kommende regering. Lad os i stedet sende Lars Løkke ud af Folketinget?! Er du klar? For det er jeg!”
(Artiklen fortsætter efter billedet)

Tirsdag kom manden så for retten for sin kommentar om, at Lars Løkke skulle have “En kugle for panden”.
Det skriver Sjællandske Nyheder.
I retten var manden ikke bleg for at erkende, at han var ked af sin kommentar, og at det aldrig havde været hans mening at true nogen.
Fortrød sit valg
Peter Kofoeds opslag fik mandens temperament i kog, hvorefter han kom med kommentaren:
“En kugle for panden ville hjælpe gevaldigt, og en del andre politikere, der sidder og krydrer røv. De er ikke deres stilling værdig.”
Han forklarede i retten, at han var sur og gal og ting i hans privatliv.
Andre brugere påpegede hans negative adfærd i kommentarsporet, og det fik ham også efterfølgende til at slette kommentaren dagen efter.
Manden tilstod i retten, og fik 30 dages betinget fængsel med et års prøvetid, blandt manden idømt 40 timers samfundstjeneste.