Fly styrter ned på motorvej: Rammer bil og koster liv

Artiklen fortsætter under annoncen
Artiklen fortsætter under annoncen

Seks personer befandt sig om bord på fly, der er styrtet ned på en motorvej. En af dem har mistet livet.

Et mindre fly er tirsdag aften lokal tid styrtet ned på en motorvej.

Det skriver nyhedsbureauet Associated Press (AP) tidligt onsdag morgen dansk tid.

På mirakuløs vis overlevede fem af personerne i flyet, hvoraf én mistede livet.

(Artiklen fortsætter efter billedet)

Illustrationsfoto

Seks personer befandt sig på flyet, da det styrtede ned.

“Desværre er vi nødt til at meddele, at der er en person, der er afgået ved døden i forbindelse med styrtet”, siger Baeza til journalister i Laredo.

Den afdøde var blandt de seks passagerer på flyet.

Flyet styrtede ned ved byen Laredo i den amerikanske delstat Texas omkring klokken 22 lokal tid (05 dansk tid, red.), oplyser Jose Baeza, der er efterforsker ved politiet i byen, ifølge AP.

“Et køretøj, der kørte i sydgående retning, blev ramt af en del af flyet”, siger efterforskeren.

De personer, der opholdt sig i køretøjet, er blevet bragt på hospitalet og er umiddelbart uden for livsfare, lyder det fra Baeza, der ikke oplyser, hvor mange personer, der er tale om.

Betjente ankom kort efter ulykken til det nedstyrtede fly, hvor flere af dem ifølge efterforskeren hjalp passagerer ud af flyet.

Flere af betjentene er efterfølgende blevet bragt til hospitalet, hvor de bliver tjekket for røgforgiftning.

Motorvejen er blevet lukket i begge retninger.

/ritzau/

Annonce
Annonce