Hvornår er man for gammel til at køre bil? Det er et spørgsmål, som splitter bedsteforældre, børnebørn og politikere. Men nu kommer EU med et forslag om kørekortregler.
Det er altid svært at komme med nyheden om, at ens bedsteforældre er blevet for gamle til at lave ting, som de altid har været vant til.
Hvordan skal man fortælle sin far, mor eller bedsteforældre, at de ikke længere må køre bil? Mange ældre mennesker protesterer, når de får beskeden om, at de ikke længere må sætte sig bag rattet – selvom de har gjort det i over 50 år.
Men nu kommer EU med et forslag om at ændre de kørekortregler, som har været i stand de sidste mange år.
Nye kørekortregler skal sikre trafikken
De ældre bilister er overrepræsenteret, når det kommer til alderen på bilister, som er involveret i ulykker.
Det viser en undersøgelse, som mediet Autozive har skrevet om.
Ifølge mediet har bilister over 75 år en højere dødelighed i trafikulykker. Nu skal forslaget om de nye kørekortregler sikre alle på vejene.
(Artiklen fortsætter under videoen)
I forslaget lyder det, at alle bilister skal til tjek hos lægen hvert femte år, når man bliver 70 år gammel. Her skal lægen sikre, at syn, hørelse og reaktionsevne stadig er gode nok til at færdes i trafikken.
Det betyder, at hvis man vil beholde sit kørekort efter sin 70 års fødselsdag, skal man til tjek hos lægen hvert femte år.
Der er dog en del splittelse mellem EU-landene. Blandt andet Frankrig melder ud, at der er tale om aldersdiskrimination med de ny kørekortregler.
EU understreger dog, at ingen vil blive tvunget til at opgive sit kørekort på en bestemt fødselsdag. Man er ikke ude efter de ældre – i stedet handler det om at sikre alle i trafikken, lyder det.
Det er dog blot et forslag på nuværende tidspunkt og kun tiden vil vise, om der er nye kørekortregler på vej.