‘Kan skade sig selv eller andre’: Mand med kniv gået hjemmefra i nedtrykt tilstand

OPDATERING: MANDEN ER FUNDET I GOD BEHOLD

Fredag aften er politiet og en familie nervøse og bekymret, da en mand er gået hjemmefra. Manden har taget en kniv med og er forsvundet.

Politiet har fredag aften udsendt en efterlysning på Ulrik, som har forladt sit hjem. Manden har taget en filetkniv med sig og familien frygter, at han vil bruge den mod sig selv eller andre.

Den 50-årige mand er angiveligt blevet sur over, at hans mor skal flytte et andet sted hen og denne melding har gjort, at han nu er gået fra sit hjem med kniven på sig.

Det fortæller vagtchefen fra Midt- og Vestjyllands Politi

“Det er noget, som presser den 50-årige, som har boet hos sin mor. Hans familie er nervøse for, om han kan finde på at gøre noget ved sig selv eller andre”, siger vagtchefen til TV Midtvest vedrørende manden, som er gået fra sit hjem i Skals.

Ulrik er gået i retning af Himmerlandsstien i Skals, men hvis nogen ser ham skal de ikke tage kontakt, understreger vagtchefen.

“Man skal i stedet henvende sig til os”, slår han fast overfor mediet.

Manden beskrives som:

  • Mand
  • Dansk af udseende
  • 50 år
  • 175-180 centimeter høj, almindelig af bygning.
  • Hudfarve: Hvid.
  • Hårfarve: Rød.
  • Hårlængde: Kort.
  • Rødlige skægstubbe.

Ring 114, hvis du ser ham.

Samme aften er politiet i gang med en større efterforskning, da man har fundet en død person på en adresse. Politiet har været til stede i flere timer og kommer til at være på adressen hele aftenen.