Ingen tegn på liv: Politiet melder nyt ud om forsvundne Marcus

Den 18-årige Marcus har nu været væk i op mod en uge. Han gik fra hospitalet i Gødstrup i nedtrykt sindstilstand og politiet er bekymrede for, at den unge mand vil gøre skade på sig selv eller andre. Nu er der nyt i sagen.

Den unge Marcus har været væk i seks dage og flere store aktioner har siden fundet sted. Både politiet og organisationen Missing People har flere gange været ude for at lede efter den unge mand.

De mange aktioner og den intense efterforskning har endnu ikke ledt til Marcus’ værested og derfor er nu nødvendigt at tage andre midler i brug.

Det skriver TV Midtvest, som har talt med politiet.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Marcus er ikke set siden onsdag i sidste uge. Foto: Midt- og Vestjyllands Politi

“Herning Politi har overdraget sagen til Sydøstjyllands Politi, da der er kommet nogle indikationer på, at det er der, man skal kigge”, siger vagtchefen. 

Da det ikke har været muligt at komme i kontakt med Marcus, har politikredsen nu overtaget eftersøgningen. Der er kommet informationer om, at den unge mand kan befinde sig i politikredsen, hvilket giver en smule håb for, at Marcus snart bliver fundet.

Politiet er fortsat meget interesseret i at høre fra folk, som kan hjælpe med at komme i kontakt med den forsvundne Marcus.

Han beskrives som:

  • 170 cm høj
  • Mørk i huden
  • Iført sort jakke
  • Sorte bukser og bærer en sort rygsæk.

Ring 114, hvis du kan hjælpe.

I en anden sag er politiet på jagt efter en anden ung mand. Han er efterlyst i en voldssag og politiet vil meget gerne tale med vidner, som kan hjælpe i efterforskningen.