Fredag aften fandt en tragisk ulykke sted, da fire børn og en 55-årig mand kørte galt. Nu er der flere detaljer i sagen.
De fire børn var ude og køre med en ansat på deres skole, da det pludseligt gik helt galt. Tesla’en, som de fire børn og den 55-årige var kørende i, kolliderede med en lastbil.
Meldingen om ulykken på Vejlevej i Horsens udløste en massiv udrykning og politiet hastede til sammen sammen med mange ambulancer.
Den 55-årige afgik ved døden, men de fire børn hastet til hospitalet, hvor de har modtaget behandling for de skader, de har pådraget sig.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Tre ud af fire børn, som var involveret i en voldsom trafikulykke i Horsens fredag, er hjemme hos deres familier igen.
Det siger Morten Kirk Jensen, direktør for læring i Hedensted Kommune, til Vejle Amts Folkeblad.
– Den fjerde er fortsat indlagt, men nu på almindeligt sengeafsnit, hvor vedkommende skal komme sig efter den alvorlige hændelse, siger Morten Kirk Jensen til lokalmediet.
Børnene er i alderen syv til ti år. De var alle med i bilen, hvor en 55-årig mand sad bag rattet. Ingen af de fire er førerens børn.
Den 55-årige mand mistede selv livet i ulykken, som skete på Vejlevej i Horsens fredag omkring klokken 13. Bilen kørte sammen med en varebil.
Sydøstjyllands Politi oplyser til Vejle Amts Folkeblad, at politiet arbejder ud fra en teori om, at føreren fik det dårligt kort før sammenstødet.
Politiet er nu i gang med at efterforske ulykken.


