Fredag sidst på eftermiddagen er der sket en større gårdbrand, hvor flere vidner beretter om en kraftig eksplosion i forbindelse med branden.
Der er gang i en kraftig brand på gården lige nu, hvor der er fare for dyr, da branden lige nu raserer lige op ad en kostald.
Gårdbranden finder sted på Ravlundvej i Grindsted, hvor det lokale brandvæsen lige nu kæmper med flammerne. De har sidenhen fået assistance fra Billund Brandvæsen.
(Artiklen fortsætter under billedet)

Der er lige nu sorte røgskyer, som driver henover gården, mens man prøver at få inddæmmet branden.
Ifølge Presse-fotos.dks udsendte er der en traktor eller anden slags maskine, som er helt udbrændt. Det er formentligt der branden er startet.
Lige nu er der ikke mange meldinger derudefra, men man arbejder hastigt på at få inddæmmet branden, så den ikke driver over i kostalden.
Der er på nuværende tidspunkt ingen meldinger om mulige tilskadekomne i forbindelse med branden.


