‘Enhver dræbt var nogens et og alt’: Stor Palæstina demonstration

Tidligt fredag aften danner de københavnske gader scene for en stor Palæstina demonstration.

Trommer, slagsange og adskillige palæstinensiske flag pryder Københavns gader tidligt fredag aften.

Derudover ses flere demonstranter også med skilte.

‘Enhver dræbt var nogens et og alt,’ står det på et af dem.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses dele af demonstrationen – du kan se flere billeder i bunden af artiklen.

Formålet for Palæstina demonstrationerne, der ofte finder sted, er soleklart – man ønsker en øjeblikkelig våbenhvile og vil have annekteringen af Palæstina stoppet.

‘Stop Annekteringen af Palæstina’ er også demonstrationens arrangører.

‘Vi ses kl. 17.00 fra Rigshospitalet til den amerikanske ambassade. Vi er over 40 byer på gaden idag verden over. Lad os vise at vi ikke stopper og kræver øjeblikkelig våbenhvile!’

Sådan skrev ‘Stop Annekteringen af Palæstina‘ tidligere på fredagen på deres Facebook-side.

Politiet befinder sig også på stedet og sørger for at alt forløber i fred og fordragelighed.

Det vides ikke, hvor mange demonstranter, der er mødt op.

Fredag sidst på eftermiddagen er der sket en større gårdbrand, hvor flere vidner beretter om en kraftig eksplosion i forbindelse med branden.