‘Der er flere ambulancer herude’: Massiv politiaktion på villavej

Torsdag er en massiv udrykning sendt ud til en villavej, hvor flere beboere har set chokerende til. Det ene politihold efter det andet er kommet til i forbindelse med en politiforretning.

Sirener og blå blink fylder sent torsdag formiddag på en villavej, hvor flere ambulancer og et stort hold af politifolk er ankommet.

Det fortæller vidner til Presse-fotos.dk.

“Der har været rigtig meget politi og flere ambulancer har også været her. Kort efter politiets ankomst ankom et hold fra TEMS også”, lyder tilbagemeldingen.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Politiet og redningsmandskabet arbejdede på adressen i flere timer.

TEMS, som er ankommet til Vængevej i Hundested, består af akutlæger, som rykker ud sammen med politiet i forbindelse med terrorangreb og andre kritiske situationer.

Billeder fra stedet viser, at mindst en person er blevet iført en DNA-dragt og taget med af politiet.

Hvad der præcist er sket på stedet er dog uvist, da det endnu ikke har været muligt at komme i kontakt med Nordsjællands Politi.

Presse-fotos.dk følger sagen…

Samme dag er der kommet nye oplysninger i sagen, hvor en kvinde kom alvorligt til skade i forbindelse med et knivstikkeri.