En omfattende aktion for at stoppe indsmugling af hash og kokain har været i gang i lang tid og nu er en lastbilchauffør blevet dømt.
En 70-årig mand har tirsdag tilstået sin rolle i en stor narkosag. Han er blevet dømt for at have indsmuglet store mængder hash i sin lastbil.
Det skriver National enhed for Særlig Kriminalitet (NSK) i en pressemeddelelse.
Manden, der er fra Midtjylland har tilstået, at han hele seks gange har indsmuglet 1.006 kilo hash fra Holland til Danmark, lyder det.
(Artiklen fortsætter under billedet)

“Indsmuglingen skete i lastbiler, der fragtede hashen fra Holland til adresser i Skanderborg og Them nær Silkeborg samt til et ukendt sted i Østjylland, hvorefter narkotikaen blev videreoverdraget til flere medgerningsmænd. Ved den seneste indsmugling fra december 2024 blev den 70-årige lastbilchauffør standset ved den dansk-tyske grænse, hvor han blev anholdt af politiet”, skriver NSK.
Samme dag som den 70-årige blev anhold slog politiet til på flere jyske adresser. Her var man på jagt efter en bagmand og aktionerne resulterede i flere anholdelser på forskellige adresser.
En kvinde og fire mænd blev anholdt og senere tilstod en 41-årig rocker, at han havde aftaget en større mængde narko. Han blev dømt til et år og seks måneders fængsel.
Den formodede bagmand er også dømt i narkosagen, hvor han nu afsoner en straf for at have indsmuglet omkring 2,5 ton hash og solgt over 40 kg kokain.