Fredag eftermiddag er brandvæsenet til stede på Syrenvej i Børkop, der ligger i Vejle Kommune.
Her er brandvæsenet ifølge Presse-fotos.dks udsendte rykket ud i forbindelse med meldinger om brand i et skur.
“Brandvæsenet har desuden kaldt assistance fra Fredericia,” siger vores udsendte.
Fremme på stedet kunne situationen dog hurtigt meldes under kontrol.
“Der har i hvert fald ikke været nogen større brand. De er hurtigt begyndt at pakke sammen igen,” siger vores udsendte.
Presse-fotos.dk er ikke bekendt med de nærmere omstændigheder, men der er ikke meldinger om, at nogen personer skal være kommet til skade.

