Bil hamrer ind i hus på villavej: Delvist kollapset

I forbindelse med et færdseluheld er en bil braget direkte ind i en husmur, der er delvist kollapset

Beboere må sent søndag aften være blevet vækket af et ordentligt brag, da en personbil kørte direkte ind i en husmur.

Politiet og brandvæsenet modtog anmeldelsen om uheldet klokken 22.35 og var kort efter på stedet til synet af den delvist kollapsede husmur.

(Artiklen fortsætter under billedet)

Her ses den ødelagte husmur sammen med en af bilerne

Det voldsomme uheld er sket på Smedegade i Nordborg på Als, hvor mindst en personbil var involveret.

Det oplyser indsatsleder ved Sønderborg Brand & Redning Jeppe Jørgensen til JydskeVestkysten.

Brandvæsenets arbejde på stedet bestod af førstehjælp til de involverede parter og siden på at sikre huset, siger han.

“Vi var færdige klokken fire i nat med at afstive bygningen,” lyder det fra indsatslederen.

Beboerene af huset var hjemme, men der er ikke meldinger om, at nogen involverede parter skal være kommet alvorligt til skade.

På billeder fra stedet fremgår det, at den ene bils front er stærkt beskadiget, mens brandvæsenet blandt andet har sat træplader op på den ødelagte husmur.

Presse-fotos.dk har forsøgt at få en uddybbende kommentar fra Syd- og Sønderjyllands Politi, men politikredsen har ikke besvaret redaktionens henvendelser.

En cykeltur kunne være endt rigtig galt for en kvindelig cyklist. Politiet søger nu vidner i sagen, der angiveligt trækker tråde til en trend på TikTok.