Der er endnu en grund til at tage en tur ind til København. Skøjtebanen på Kongens Nytorv åbnede i dag, den 14. november, og inviterer nu til hyggelige timer på isen midt i byen.
Banen holder åbent hver dag fra kl. 10.00 til 21.00 frem til 30. december 2026. Der er dog lukket den 24. og 25. december.

Det koster 75 kroner at komme på isen, og prisen inkluderer leje af skøjter. Billetten giver adgang til 55 minutters skøjteløb.
Så find vanterne frem, snør skøjterne, og tag en tur rundt på isen midt i julepyntede København.


