Lørdag den 28. november samler RAW Julemarked 90 kunsthåndværkere i Nørrebrohallen. Her kan besøgende finde alternative julegaver som feministisk julepynt, steampunk-interiør, humoristiske broderier og lamper lavet af gamle telefoner.
RAW Marked har eksisteret siden 2017 og drives frivilligt af tre kvinder, der vil give plads til originalt kunsthåndværk, som skiller sig ud fra det traditionelle.
Stifter Sadie Ruben fremhæver markedets fokus på det håndlavede, skæve og provokerende. Undervejs kan gæsterne også besøge caféen, der serverer frokost, kage og gløgg.
RAW Julemarked afholdes lørdag den 28. november klokken 11.00-17.00 i Multisalen i Nørrebrohallen på Den Røde Plads. Der er gratis adgang.


